Marts 2008 - Min første motorcykel, en Kawasaki Z650 B1, 1977.
D.7/4. Yes - den er synet og godkendt...
Var til syn hos Amager Bilsyn, Kirstinehøj i eftermiddag. "Fin og pæn cykel", sagde den flinke mand. Så checkede vi lys og lidt andre småting og gik derefter til til at udfylde synspapirerne. Så skal jeg bare lige til "Skat/motorkontoret" og have ordnet registreringattesten..
April
De sidste par uger har Verner og jeg gået og puslet, pudset og poleret, således at den skulle kunne synes i dag, d.7/4. Vi har også skiftet den bageste bremseslange og fået svejset udstødningen, hvor den samler de 4 forrør til 1 rør, der hvor bagpotten monteres. Nye blinklys er der også kommet på. Der er forskellige dele undervejs fra Klasmo, bl.a. nogle kromkapper til speedometer / omdrejningstæller og en kædeskærm. Forleden aften, hvor jeg ville løfte bagenden med min nyindkøbte mc-hæver, lagde maskinen sig over i en stolpe i garagen; det betød at der nu er en stor bule i tanken :-( Øv, øv og atter øv... Nu må vi se hvad vi gør.... (P.S. Hvis du har en billig ubulet tank, så er jeg måske interesseret)..
Marts påske
Jeg har købt en Kawasaki Z650, 1977.
Verner og jeg kørte først en tur til Falster, hvor vi så på en "på billederne" flot 6½'er; men desværre var der alt for mange bobler i krom og den var nu ikke så flot i virkeligheden. Der var skiftet forskellige dele i motoren, da en mekaniker ikke kunne få den til at gå så godt i tomgang! Vi vendte derfor snuden hjemad mod Amager... Undervejs kom Verner i tanke om en 6½'er i Haslev-området, som egentlig var skippet, da billedet i DBA var taget ret dårligt, således at det gav mc'en et dårligt "look". Men da vi alligevel var på vej nordover, prøvede da lige at se om ejeren skulle være hjemme. Det var han og 10 min. efter fik vi startet den og prøvekørt. Den startede lidt dårligt, men batteriet var også fladt. Når den var startet, gik den rigtigt godt og uden larm fra knastkæde og uden blå røg fra udstødningen. efter lidt prisforhandling, blev der enighed og vi fik bakset den op på vor medbragte trailer.