Maj 2008 - Nye Dyna 3Ω tændspoler og Dyna silikone-tændrørskabler.

I min konstante søgen efter perfekt tomgang, god Z-karma! og da den ene tændspole alligevel var kaput, valgte jeg at investere i et nyt sæt tændspoler og tændrørskabler. Man kan vælge mellem forskellige mærker og typer, men jeg havde set mig varm på nogle grønne Dyna DC1-1 3Ω spoler og et sæt Dyna DW-300 Silikone-kabler i rød (så de kan matche farven på Kawa'en;-).

Dette er hvad jeg modtog:

                                

Som man kan se, følger der 2 kabler med; begge med dobbelte "tændrørs"-ender. Man måler da, hvilken længde man skal bruge til de enkelte tændrør og skærer dem derefter til. Jeg skar dem over, så de passer bedst i længden. Jeg har hørt og læst at man skal lade dem være lige lange, sikkert på grund af modstanden, men jeg tror ikke det betyder så meget med de korte kabler. Når de er klippet af i den korrekte længde, skal "ledningsklemmen" til at presse ind i spolerne, krympes på. Dog skal man lige huske at montere isoleringsgummimuffen først (smør med lidt silikone), og derefter krympes der. Jeg gav også lederne og "klemmen" en loddeklat, så jeg er sikker på at jeg ikke river kablet ud af ledningsklemmen.

Desværre er billedet lidt uklart, men lodningen er go'.

 

         

De gamle spoler, kabler og evt. formodstand afmonteres. Den med alle møtrikkerne, er den jeg lånte af Sven Erik.

På vores var der monteret en formodstand til spolerne; den er afmonteret, da den ikke er nødvendig til den elektroniske tænding. De gamle tændspoleledninger (gul/rød og grøn) og (gul/rød og sort), skal monteres på de ny spoler; der er ingen polaritet, det betyder at det er ligemeget hvilken en af forbindelserne du monterer dem på. Afstanden mellem bolthullerne på de nye spoler, er den samme som de gamle; så de er lige er til at montere. Der skal monteres afstandsstykker mellem spole og stel, ligesom på de gamle. På mine gamle kabler sad der stadig nummer-mærker; dem klippede jeg til, så de kunne trækkes ud over de nye. (Også før klemmerne er krympet - guess how i know ;-!). Hvis jeg skal nævne et problem, så er det montering af skruer til ledningerne (fra 12 volt og tændingsmoudul) der går til tændspolerne. De sidder lidt tæt på bolten og staget, der holder spolen fast på stel. (Det blev dog bedre, da jeg (efter at have monteret det hele med nogle skruer fundet i mine gemmer), i papæsken fandt nogle medfølgende skruer med et noget fladere hoved)..

 

                                

Sådan ser det ud, når det er færdigmonteret - jeg synes det ser frækt ud med de røde kabler.

 

Sp. Hva' så mester - starter den bedre, har den flere hypper og kører den hurtigere, bedre og mere økonomisk end før?

Sv. Nej, nej, nej, nej, og nej.

Der er stadig problemer med tomgangen; min mistanke retter sig lidt mod en (utæt?) indsugningsstuds til karburator 3 - nu må vi se..

Back

 

Copyright © 2008 by www.109-serie3.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.

Design downloaded from Free Templates