Tilbage til Z650 forside

Vi har købt en rigtig motorcykel - en Kawasaki Z650 B1 1977.

Men først lidt historie, så vi kan se om interessen er der, gab....

Vi har siden 1975 haft motorcykel i kortere og længere perioder. Jeg selv startede som 17-årig med at købe en Honda CB350K, på klods hos Skjold P., som vist var den førende Honda-forhandler i Kbh. dengang. Den blev shinet op med 2i1 udstødning, styrkåbe og rød lakering. På det tidspunkt havde jeg en kammerat, Thor, der havde en Honda CB500Four med 4i2 Dunstall-udstødning! og som kom en del ude på Amager. Jeg begyndte at følges lidt med Thor, som bl.a. kom på café Værkstedet på Amager Fælledvej og på Alaska Pub i Holmbladsgade. Begge steder kom der andre motorcykel-gutter og der blev også kørt lidt fællesture. Vi kørte også ture med Ivan og Lis, der havde en Suzuki T350.

Det var også hér jeg mødte min viv, Anne-Marie. Hun var heldigvis også interesseret i motorcykler (eller var det bare medlidenhed med mig!) og denne fælles interesse, gjorde at vi efter et ½ års tid (med kautionister - det skulle man have dengang, hvis man skulle låne i banken) kunne tage ud til Jørgen Aagesen på Østerbro, for at købe datidens ubestridte superbike - en Kawasaki Z900..

På vej til Fanø, sammen med bl.a. Per & Laila, Viktor, Nisser og Offe - 1976

Sild på fjeldvejen - vi er ude at strække ben, tror jeg..           Notice the hairjob ;-)                Ohh my god, it's got hair - and a lot of it......Anne-Marie ved Sola strand i Stavanger 1977

Even small people are attracted to Kawasaki Z's                                                       I think that we drove a few meters for Chris' sake..

My niece (Janne), nephew (Chris) and uncle Karl in Stavanger 1977, testing the Z900 (It's me at the steering wheel).

 

Altså: en Kawasaki 900 - er du da helt rundtforstyrret mand, den var helt vild; 0-100 på 3,9 (eller 3,6?) sek. og en topfart på 200km/t +.... Denne maskine kørte vi en del ture på, bl.a. Norgestur og sammen med de gutter/-inder vi havde værksted med og som blev til "Amager Touring Club". Denne klub eksisterer stadig og har netop (2007), kunne fejre deres 30-års jubilæum.

Da vi i mellemtiden havde fået hund(e), besluttede vi os et par år senere for at købe bil - (Hmm, nederen). Vi startede ud med en (Hold fast) Zastava 1100, som var en Fiat 128-klon med "lift-back", eller "Leif Bach", som nogle kaldte det.. Bortset fra at udstyre den med brede glasfiberskærme og tilhørende brede hjul og dæk, kan der vist ikke siges meget mere om den....

På et tidspunkt i '80, mens vi stadig havde Zastava'en, kom Anne-Marie hjem og sagde at nu skulle vi altså have en Land-Rover; jo, jo svarede jeg; hvad er det? Jamen, det er sådan en Ruth på jobbet har. Vi fandt en fra 1972 og har haft den siden!!

Our precious - the 109" Land-Rover Station wagon from 1972 - we bought in 1980.

Njae, nu var det jo motorcykel det drejede sig om.... Nå ja, på et tidspunkt i midtfirserne gik jeg i voksenlære som elektronikmekaniker i lufthavnen, hvor jeg havde været siden '82. Der var ikke råd til at have Land-Roveren på plader, så endnu en gang fik vi motorcykel; nemlig en Honda CB500Four... Den tjente os godt i de 3 lærlingeår, hvor vi bl.a. også tog på Norgestur med den..

Den tjente os nu godt i et par år                       trip to Norway, 1986?. I was really good looking - honest....

Snakke, snakke, vrøvle, snakke - nå, nu springer vi lidt frem, til 2003; altså næsten 20 år senere. Det stopper jo aldrig med at kilde i maven, når man ser og hører en mc og har haft én før; så derfor fik jeg købt (forkøbt) mig på en Honda CB400Four fra '76.

Som den så da vi købte den i 2003 before and after Som den så ud da vi solgte den i 2007

Jeg fik shinet den pænt op, men da vi jo har et par gamle Land-Rovere som fritiden går med, var det svært at få tid til at gå og renovere motor og andre småting. (Det blev jo så heller ikke bedre af at Anne-Marie sagde: "Jeg sætter mig ikke op på sådan nogle små maskiner"!). Da lysten til både at køre lidt ture og at have et alternativ til at køre gennem København til og fra jobbet, gik jeg i gang med at lede efter en afløser for Honda'en. Jeg ville have en maskine som var i god stand, således at jeg de første par år (fingers crossed), ikke skal bruge for meget reparationstid og at jeg måske kan lokke Anne-Marie med på et par ture.... Da vi ikke har råd til en Z900, begyndte jeg at kigge efter en Z650 og fandt så i november 2007 denne, der har kørt 30.000 siden '77 og står næsten perfekt i lak og læder øhh, krom og alu.... Den er importeret til Danmark fra Italien for 5-6 år siden. Jeg er næsten som en lille dreng igen, jeg glæder mig til at pudse og køre ture....

Hvis Z900 var "king of the road", så er Z650 da "Kronprinsen" ;-)

This is really a nice bike - hope to keep it.....

Tilbage til Z650 forside

Copyright © 2008 by www.109-serie3.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.

Design downloaded from Free Templates